Alle har længe talt om behovet for en samlet 10 års plan for psykiatrien. Og Sundheds- og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10 års plan for psykiatrien, som blev præsenteret i januar 2022, er lige til at sætte i gang politisk med de rette gradvise investeringer. • Fagligt oplæg til en 10-årsplan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser - Sundhedsstyrelsen Det giver håb for snarlige forbedringer, hvis det politisk reelt prioriteres. I fredags kom så den nyeste undersøgelse af akutte genindlæggelser i psykiatrien fra sundhedsdatastyrelsen. • Genindlæggelser i somatik og psykiatri (esundhed.dk) • Genindlæggelser i psykiatrien - Sundhedsdatastyrelsen

Psykisk lidelse berører mange mennesker på den ene eller anden måde, men på trods heraf, er psykisk lidelse noget, vi har svært ved at tale om og give plads i den offentlige debat. Det skyldes flere ting, men især at psykisk lidelse er forbundet med tabuer, fordomme og uvidenhed. Forskning viser, at både psykiatrien, personer med psykiske lidelser og deres pårørende kæmper med social udstødelse og stigmatisering. Desuden tyder undersøgelser på, at stigmatiseringen af personer med psykiske lidelser stiger i samfundet, grundet danskeres uvidenhed, holdninger og adfærd til psykiske lidelser.

En af velfærdsstatens opgaver er at garantere dens borgere en minimumsindkomst. Fx i forbindelse med tab af arbejdsevne. Eller i tilfælde af sygdom. Værende sig i kortere tid – eller for bestandig. En kritik af SATS-puljemidlerne som de tog sig ud i 2015.

Her kan du downloade nyeste forskning i metakognitiv psykologisk metode. Et studie udført af medlem af Psyko Social Tænketank, og CEKTOS klinikchef Psykolog Pia Callesen, og netop udkommet (2020) i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Scientific Reports. 

I studiet sammenlignes effekten af kognitiv og metakognitiv behandling af depression.

Styresystemer i det offentlige påvirker alle organisationer og institutioner, herunder også social- og sundhedssektoren. Hvad er tendensen, hvad har været - og hvad byder fremtiden på - rent ledelsesmæssigt? NPM som styreform bliver i dag af dens kritikere beskyldt for at være utidssvarende. Blandt andet fordi den er kontraproduktiv grundet dens store fokus på mål- og resultatstyring. En styring, som kræver kontrakter og dokumentation for at kunne måle på resultater. Resultater, som er helt essentielle for nutidens offentlige institutioner, som fx hospitaler og universiteter. Men hvad skal der så til for at gøre en sådan model produktiv og tidssvarende igen? Det er der forskellige meninger om, men et bud kunne være overgangen til et mere fleksibelt og inddragende forvaltnings- og styresystem. New Public Governance (NPG) er et sådant bud.