Af Kenneth Laursen

Ordene behov, fokus og efteruddannelse kan man i vores moderne samfund slet ikke komme udenom. Næsten dagligt konfronteres vi med disse ord. På arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen – og i medierne. Det er der for mig at se en del gode grunde til. I forhold til fokus på efteruddannelse er det, generelt set, sådan at livslang læring nok gået fra at være en mulighed – til at være en nødvendighed.

Nye strukturer, nye samarbejdsmuligheder (eller forhindringer), kræver omstillingsparathed og ny viden om processer, mennesker og teknik. Dette må så også være tilfældet for psykiatrien som offentlig institution, såvel som for dens medarbejdere.

Skal psykiatriens medarbejdere have en mulighed for at levere en kvalitet, der tilsvarer et moderne samfunds forventninger om kvalitet, så mener jeg også, forudsætningerne skal være der for medarbejderne. Det betyder bl.a. at mulighederne, dermed også tiden til at uddanne sig, samt opkvalificere sig og tilegne sig nyeste viden på respektive fagområder skal være til stede. Uden de rette forudsætninger for efteruddannelse kan behovet for kvalitet med rette fokus (patienter og faglighed) slet ikke indfries. Nu kunne jeg så vælge at kommentere på diskussionen angående nulvækst i det offentlige – men det gør jeg ikke. Ikke i dette indlæg i hvert fald.

Det ligger mig meget på sinde at nævne et andet – og meget populært ord i vores samtid: Produktivitet. Produktivitet mener jeg ikke som så er et fyord, men som med så mange andre ord så er konteksten hvori det bliver anvendt af stor betydning.

Lige netop når talen falder på efteruddannelse i denne forbindelse – så er produktivitet et ord, der for mig at se har sin fulde berettigelse. Nemlig i kraft af at så mange medarbejdere som muligt skal kunne blive i stand til kapere og rumme nye strukturer, metoder mv. og dermed opnå mere kvalitet og effektivitet i det daglige arbejde og behandlingen af patienter.

Det må være en kvalitetsparameter i sig selv at psykiatriens medarbejdere ikke bliver underlagt en decideret produktionstankegang, da deres fokus jo er et markant andet end at uddanne fagfolk. De værktøjer de får med sig fra efteruddannelse skal jo netop være dem behjælpelig med at udføre en effektiv og tidssvarende behandling, og i denne forståelsesmæssige kontekst er produktivitet og effektivitet for mig at se, at skille ad.

Ting hænger sammen, men man må ofte skille ting ad for at få ting til at hænge rigtigt sammen. For personaler. For patienter. For samfundet!

Formand for Psyko Social Tænketank, Kenneth Laursen