Bragt i Fyens Stiftstidende d. 23 januar 2022.

I sin nytårstale kom statsminister Mette Frederiksen ind på den offentlige sektors bureaukrati. Mere præcist kom hun ind på de massive problemer, som i ældreplejen de sidste mange år er blevet større og større. Alt for meget dokumentation og for lidt tid til de ældre.

Mette Frederiksen er dog langt fra den første statsminister, der har lovet at gøre noget ved det voksende bureaukrati. Således har flere statsministre på tværs af partipolitiske skel de seneste 30 år adresseret problemet. Om det så skal lykkes den nuværende statsminister og regeringen at gennemføre en radikal afbureaukratisering på nogle store velfærdsområder, det må den nærmeste fremtid vise.

Beskæftigelses- og socialområdet er et andet af de områder, som især siden kommunalreformen i 2007 er blevet så bureaukratisk og uoverskueligt, at hverken medarbejdere, borgere og skatteydere kan være tjent med det mere. Systemet lider i sin helhed under en ekstrem grad af overregulering. Med den konsekvens, at systemet i sig selv ikke alene er blevet ineffektivt og dyrt i administration, men også er til fare for borgeres retssikkerhed.

Det er ofte de ledige og medarbejderne i jobcentrene, der kommer under beskydning i den offentlige debat. En debat, som tit bliver lidt skinger og ophedet. Måske fordi jobcentrene i modsætning til en privat virksomhed er finansieret af offentlige skattekroner, og det dermed er skatteborgerens opfattelse af, hvad dennes hårdt tjente skattekroner bruges til?

Det er imidlertid af mindre relevans at diskutere personer i en sag, hvor det i bund og grund er bureaukrati og lovgivning, der er den største årsag til problemerne. Det er her det egentlige problem ligger, og med andre ord også her, hvor man rent faktisk kan gøre noget ved det. Med lidt håb og god vilje kan man håbe, at statsministrenes nytårstale måske kan opfattes som en opfordring til hendes kolleger om endelig at få gjort noget ved problemet?

Det bliver ingen let opgave at få afbureaukratiseret et så komplekst område som beskæftigelses- og socialområdet, hvor det ikke mindst er socialområdet, der med tiden er blevet så gennemreguleret, at det selv for fagfolk kan forekomme næsten umuligt at få et overblik. Det skyldes blandt andet 30 års politisk iver efter at regulere et politikområde, som i en politisk og vælgermæssig forstand er forholdsvist omkostningsfrit for politikerne at regulere stramt.

Faktuelt udgøres lovkomplekset på området, jf. en artikel i fagbladet Socialrådgiveren i maj 2020, af 32 hovedlove, samt 2.213 paragraffer og 908 bekendtgørelser, vejledninger, cirkulærer mv. Hertil kommer, at der er kommet 483 nye love over en periode på 12 år, og at disse ændres op til 13 gange på et år. At få ryddet op i dette lovmorads, det er en sag for statsministrenes egne kolleger. Men det handler samtidigt om, at kommunerne får mere fokus på den egentlige effekt af borgerrettede indsatser, end på hvilken kasse, der nu skal betale hvad.

Det er ikke komplekse systemer, processer og lange sagsbehandlingstider, der bringer borgere videre, men derimod effekten af den samlede indsats.

Bestyrelsesmedlemmer i Psykosocial Tænketank

Cand. Scient. Pol. speciale i offentlig økonomistyring

Kenneth Laursen

Cand.mag. og certificeret systemisk coach.

Mathias Petersen